Knap halvdelen af de kvinder, der hvert år får konstateret livmoderhalskræft, er endnu ikke fyldt 45 år. Livmoderhalskræft forårsages af HPV, som er seksuelt overført. Derfor er man i princippet i risikozonen, så snart man er seksuelt aktiv.

Det tager oftest mange år, fra man bliver smittet med HPV, til man evt. udvikler forstadier og i nogle tilfælde livmoderhalskræft. Alligevel er der hvert år også helt unge kvinder, der rammes af sygdommen. Derfor skal også unge kvinder være opmærksom på deres krop og gå til lægen, hvis de mærker noget unormalt. Og så selvfølgelig deltage i screeningsprogrammet, når de som 23-årig får en invitation med posten.

Hvert år får ca. 15.000 danske kvinder konstateret celleforandringer. For de flestes vedkommende er der tale om lette celleforandringer, som ikke kræver behandling. Men ca. 5.000 er svære celleforandringer, der behandles med keglesnit (en lille operation, hvor celleforandringerne fjernes).

Alle kvinder mellem 23 og 65 år inviteres til screening. Kvinder i alderen 23-50 år bliver inviteret hvert tredje år, mens kvinder i alderen 50-65 år bliver inviteret hvert femte år. Screeningsprogrammet stopper, når kvinden er 65 år, og de to sidste celleprøver ikke har vist celleforandringer.

? Hvis du ikke har lyst til at blive undersøgt af din egen læge, kan du blive undersøgt af en anden. Du kan tage en veninde, et familiemedlem eller din kæreste med til undersøgelsen

? Inden undersøgelsen kan du bede din læge om at forklare dig, hvad undersøgelsen går ud på, og evt. vise dig de instrumenter, der skal bruges.

? Tag en kjole eller en lang bluse på, så du ikke føler dig så nøgen, når du skal undersøges.

Der findes endnu ikke nogen sikker metode til at skelne farlige celleforandringer fra ufarlige celleforandringer. Vi kan med andre ord ikke udpege dem, der vil udvikle sig til livmoderhalskræft og dermed kræver behandling.

Hvert år vil der derfor være kvinder, der får foretaget et keglesnit, selv om deres celleforandringer måske ikke ville have udviklet sig til kræft. De vil naturligvis blive bekymrede. Men alternativet til screeningen er flere kræfttilfælde. Derfor er man desværre nødt til at bekymre nogle kvinder unødigt for at redde andres liv.

Ja, celleforandringer giver ingen symptomer, så det er umuligt at mærke, om man har dem. De kan kun opdages, hvis lægen tager en cellerprøve fra livmoderhalsen.

Det primære formål med screening er at finde celleforandringer (dvs. forstadier), før de udvikler sig til kræft. På den måde kan man undgå at udvikle livmoderhalskræft.

Ingen undersøgelse kan være 100 pct. sikker, men forstadier udvikler sig altid langsomt. Hvis en kvinde bliver undersøgt hver tredje år, fra hun fylder 23 år, er der stor sandsynlighed for, at eventuelle forstadier bliver opdaget ved næste screening.