Både ja og nej. Alle 12-årige piger (født i 1996 og derefter) bliver tilbudt gratis vaccination.

Piger og kvinder født før 1996 skal selv betale, men regeringen har besluttet at udvide vaccinationsprogrammet, så unge kvinder op til 26 år også kan blive gratis vaccineret. Aftalen er endnu ikke på plads, men den foreløbige udmelding er, at tilbuddet træder i kraft i begyndelsen af 2012.

Ifølge Sundhedsloven skal man have sine forældres tilladelse til at blive vaccineret, hvis man er under 15 år. Hvis man er 15-17 år behøver man ikke sine forældres tilladelse, men de skal informeres, så de har mulighed for at påvirke beslutningsprocessen.

Forskerne ved endnu ikke, hvor længe vaccinen holder, og om det eventuelt er nødvendigt at gentage vaccinationen på et senere tidspunkt.

HPV er en seksuelt overført virus. Derfor er det bedst at få vaccinen før den seksuelle debut. Men det er ikke for sent at blive vaccineret, hvis man allerede er seksuelt aktiv, da man ikke nødvendigvis er blevet smittet med HPV endnu. Vaccinen beskytter mod HPV 16 og HPV 18. Selvom man er smittet med den ene type, vil man stadig kunne opnå beskyttelse mod det anden.

Ja. HPV kan også give kræft i kønsdelene og endetarmsåbningen samt mund og svælg.

Fortæl din læge, at du ikke bryder dig om at blive stukket, så lægen kan tage ekstra hensyn til dig. Du kan også købe et lokalbedøvende plaster på apoteket. Aftal på forhånd med din læge, hvor du skal stikkes (fx på højre overarm), og tag plastret på en time inden du skal vaccineres.

Nej. Der findes cirka 15 typer HPV, der kan give kræft. Vaccinen mod livmoderhalskræft beskytter mod HPV 16 og HPV 18. Tilsammen medfører disse to typer HPV 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark. Derfor er det vigtig også at deltage i screening for livmoderhalskræft, fra man er 23 år.

Nej, det sker ikke noget ved at have seksuelt samvær, mens man er i gang med vaccinationerne, men man er først fuldt beskyttet mod HPV infektion ca. en måned efter den sidste vaccination.

Det er altid en god idé at bruge kondom, da det beskytter mod uønsket graviditet og sexsygdomme. Men kondom beskytter desværre ikke 100 % mod HPV, fordi virus også kan sidde på huden omkring kønsorganerne.

Nej, vaccinen er forebyggende og hjælper ikke på de celleforandringer, man eventuelt allerede har.

Nej, vaccinen er ikke farlig, men der kan være bivirkninger forbundet med at blive vaccineret. De mest almindelige bivirkninger er smerter og ømhed, der hvor man er blevet stukket. Vaccinen kan også give kortvarige influenza-lignende symptomer.

Der er på verdensplan givet mere end 26 mio. doser vaccine, og antallet af rapporterede bivirkninger er meget lille. Sundhedsstyrelsen har vurderet, at fordelene ved vaccination er større end ulemperne. Risikoen for bivirkninger er således uendelig lille.

Myndighederne holder øje med eventuelle bivirkninger ved vaccinen mod livmoderhalskræft og vil følge virkningen af vaccinen i årene fremover.

Generelt optræder bivirkninger ved både medicin og vacciner forholdsvis hurtigt. Der er derfor ikke umiddelbart grund til at forvente sene bivirkninger af vaccination mod HPV.

Det er klart, at helt ny medicin kan have uventede bivirkninger - selv om den er gennemtestet, før den er blevet godkendt. Derfor skal alle læger i to år, efter at en ny medicin er kommet på markedet, melde alle formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. Lægemiddelstyrelsen skal orientere Det Europæiske Lægemiddelagentur og de øvrige Europæiske landes myndigheder om formodede bivirkninger, så alle lande kan få glæde af den indsamlede viden. I Danmark kan patienter også melde formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen.

Alle, der bliver vaccineret, bliver registreret i enten sygesikringen eller receptdatabasen, så det er muligt at følge udviklingen tæt.

De bivirkninger, vi kender, er ømhed på det sted, hvor man bliver stukket, hovedpine, kvalme og feber. Nogle er besvimet efter at være vaccineret, men det kan hænge sammen med det at blive stukket. Der kan være allergiske reaktioner mod vaccinen.

Der har også været mere alvorlige tilfælde med vejrtrækningsbesvær, men der er ikke rapporteret dødsfald, som kan relateres til vaccinen.

Man skal huske, at en del mennesker har - eller får - andre sygdomme (desværre også mere alvorlige eller kroniske sygdomme), som de vil få, uanset om de bliver vaccineret eller ej. De første symptomer vil komme på et eller andet tidspunkt. Det tidspunkt vil med en vis statistisk sandsynlighed kunne falde samtidig med en vaccination, selvom de to ting ikke har noget med hinanden at gøre.

Hvis en stor del af befolkningen bliver vaccineret med fx MFR eller HPV-vaccine, så ved vi, at nogle af dem samtidig vil få en sygdom. Men vi ved også fra registre, hvor mange der er tale om. Hvis der ikke er tale om flere sygdomstilfælde i befolkningen, end der ellers ville have været, er der ikke nogen sammenhæng mellem vaccinationen og sygdommen.

Selvom alt tyder på, at alvorlige bivirkninger er meget sjældne, kan man aldrig fuldstændig udelukke dem. Det skal holdes op imod, at man med vaccinationen bliver sparet for en alvorlig kræftsygdom.

Endelig er det vigtigt at slå fast, at HPV-vaccinen ikke indeholder virus. Man får med andre ord ikke sprøjtet selve virussen ind i kroppen.

Ja, det kan du godt, men selv om du har en normal celleprøve, kan du godt være smittet med HPV og vaccinen beskytter ikke mod en aktuel HPV-infektion.