Regerigen har besluttet at udvide det gratis vaccinationsprogram til unge kvinder (til og med årgang 1985). Tilbuddet træder i kraft i løbet af 2012. Vaccinen er på vej i udbud, og der kan gå nogle måneder, før leverandøren er fundet. Sundhedsministeriet forventer, at tilbuddet træder i kraft til sommer.
Det er den praktiserende læge, der giver vaccinationen. Man skal have tre indsprøjtninger i løbet af et halvt år.
Det er bedst at blive vaccineret inden seksuel debut, fordi man så helt sikkert ikke er smittet med HPV. Men også unge seksuelt aktive kvinder har god gavn af at blive vaccineret. Studier viser, at mellem 75 og 90 pct. vil have fuld gavn af vaccinationen efter seksuel debut.
Selv om man bliver vaccineret, er det stadig vigtigt at blive screenet hvert 3. år, fra man er 23 år. Vaccinen beskytter nemlig ikke mod alle typer HPV, som kan give livmoderhalskræft.
Læs mere om vaccination og screening.