Ann står midt i en flytning, da den velkendte invitation til screening dumper ind ad brevsprækken. ”Jeg er blevet screenet regelmæssigt, siden jeg var først i 20erne, men denne gang passer det bare rigtig dårligt. Og så går tiden.”

Pludselig er der gået et par år. Ann begynder at pletbløde mellem menstruationerne og kontakter sin læge. Men blødningen den dag er så kraftig, at lægen ikke kan undersøge hende. De bliver enige om at lave en ny tid efter jul. Den 1. februar får Ann taget en smearprøve. Lægen kan se, at livmoderhalsen er lyserød og plettet og vil have Ann videre til nærmere undersøgelser på hospitalet eller hos en gynækolog.

”Det første jeg tænkte var, at det her vist ikke var så godt. Jeg håbede, at det ”bare” var celleforandringer. Men min læge kunne ikke sige noget med sikkerhed.”

Før Ann når hjem til sig selv, ringer lægen med en henvisning til en gynækolog allerede dagen efter. En uge senere får hun at vide, at hun har livmoderhalskræft. ”Først blev jeg helt stille og ked af det. Der flyver rigtig mange tanker gennem hovedet. Hvilken behandling skal jeg have? Hvad med mine børn? Og hvad med mit arbejde?”, fortæller Ann om sine tanker den dag.

Ann bor alene med sine børn, som er 11, 12 og 15 år. Den ældste venter derhjemme og bryder helt sammen, da Ann fortæller hende, at det er kræft. ”Det har været hårdt for dem alle, ingen tvivl om det. Men gudskelov har deres far været god til at støtte os alle sammen.”

Behandlingen er hård at komme igennem, selvom Ann slipper med en mildere variant. Hun får udvendige stråler 23 gange og skal også have indvendige stråler og kemoterapi. De indvendige stråler tager 10 timer hver gang. ”Alt drejede sig om sygdommen i den periode”, fortæller Ann. ”Jeg havde rigtig meget kvalme, spiste intet og kunne intet fortage mig. Jeg kunne heller ikke være noget for mine børn”.

I dag er behandlingen overstået, og Ann er vendt tilbage til sit arbejde. Lægerne mener, at hun er rask, men man kan ikke sige noget med sikkerhed. ”Det er svært at slippe bekymringerne – for er det hele nu væk?”, siger Ann om livet efter livmoderhalskræft. ”Jeg havde aldrig tænkt over sygdommen før, men nu er den en del af mit liv. Derfor opfordrer jeg også alle til at deltage i screening. Også hvis du bare synes, at din menstruation er blevet en smule anderledes eller noget andet har ændret sig. Gå nu hen og bliv tjekket. Det er så vigtigt.”